Vadehavet - september 2007
I starten af september 2007 var vi på
en ganske kort tur,
der skulle vise sig at bringe os til vadehavet.
Ud over "bare" det at komme ud og
trille, skulle vi også teste
hvordan vores nyinstallerede 1000 W inverter ville opføre sig ude i den
virkelige verden.
Vi startede hjemmefra torsdag ved
20-tiden, efter hundetræning,
og kørte direkte til Ustrup rasteplads på den sønderjyske motorvej, hvor
vi overnattede.
Næste morgen var kaffemaskinen første udfordring for inverteren - det
gik ikke.
Kaffemaskinen trækker ellers kun 600 W, men åbenbart for stor startstrøm
eller noget
- eller måske brugte vi et forkert mærke bønner? -
i alt fald sagde inverteren "så' det nok", og vi måtte koge kaffevand på
gasblusset.
Vi fik vores morgenkaffe og trillede ad
landevejen mod Tønder, hvor vi drejede sydover.
Vi skulle til Süderlügum lige på den anden side af grænsen og kigge på
en autocamper.
Vi kørte selvfølgelig "forkert" rundt omkring Tønder og kom ud på små
spændende veje,
der signalerede, at "nu kan man da ikke komme længere ud."
Det kunne man og vi kom over grænsen i Rudbøl og derfra til Süderlügum.
Vi fandt campingforhandleren og autocamperen vi var nysgerrige på.
Den viste sig da heldigvis ikke at være noget særligt,
så vi behøver ikke lægge pres på "Triste Torben" i banken i denne
omgang.
Derfra sagde planen hjemmefra, at vi
skulle køre nordpå igen og finde et sted langs Vesterhavskysten,
hvor vi kunne gå en lang tur med de strandelskende hunde.
Det blev ved Ballum, hvor et skilt pegede mod "Vadehavet" -
den vej kørte vi og endte ude ved kysten mellem Jylland og Rømø.
Der var flot, men det var jo "bare" græs og eng - ingen sandstrand - det
vidste vi ikke.
Så vi lærte noget nyt om vores land, og hundene var ligeglade - det var
bare fedt-og-fuld-fart-frem
.

Både hundene og vi blev trætte og
vindblæste af gåturen
Vi kørte tilbage østover og landede på
motorvejsrastepladsen ved Hylkedal, lige syd for Kolding.
Her ville vi blive natten over.
Inverteren og batterierne holdt til 1½ times fjernsyn før det var slut
med strøm - det er vel ok.

Morgenen efter lavede vi kaffe på gas -
og Dagmar syntes som vanligt, at hun skulle indtage vores seng.
På hundelufterturen, fandt vi ud af, at der faktisk er et omfattende
stisystem
i meget naturskønne omgivelser omkring rastepladsen.
Det er skrevet i bogen over steder, der skal udforskes nærmere.
Lige nu gik turen bare hjemover for at
passe andre uopsættelige gøremål.
|