Faarborg.dk - Tyskland og Polen 2006

TYSKLAND OG POLEN, AUGUST 2006

Der var godt nok noget med, at huset skulle males i ferien, men altså....
- Det regnede i Danmark, og så kan man ikke male hus.
- Vi havde lige hentet vores nye camper - en Hymer BC 544 fra 1998,
og den skal jo ikke bare stå i indkørslen herhjemme.
- Vi skulle ud og finde solen, som ifølge meterologerne var ovre østpå....

Vi havde ikke ubegrænsede mængder af tid, så vi skulle ikke for langt væk.
Det endte med, at vi fredag aften kørte mod syd - og i Hamburg drejede vi til venstre mod Berlin.
Vi overnattede på en rasteplads undervejs og ramte lørdagstrafikken ind til Berlin,
med lange bilkøer og det hele.
Der sad en gammel VDO navigation med originale kort i "Hymse", og den skulle selvfølgelig prøves.
Vi fik, til stor latter for os, mange "foretag en u-vending" midt på motorvejen.

Vi kom dog rundt om Berlin, og bad så VDO'en
om at køre os til en autocamperplads i Elsterheide-Tätzschwitz, lidt nord for Dresden.
Vi kom frem uden problemer og trillede ind på en fin græsplæne med fliser til camperne.
Der var plads til 5-10 campere, men denne weekend var vi alene.

Vi brugte aftenen på at prøve på at finde ud af hvor vi ville køre hen dagen efter.
Når vi nu lå i det sydøstlige hjørne af Tyskland kunne vi både blive i Tyskland,
men vi kunne også køre til Tjekkiet eller Polen.
Vi har været i Dresden og Prag - og kørt den smukke vej langs Elben fra Dresden mod Tjekkiet,
så vi endte med at blive enige med os selv om at køre til Polen.

Dagen efter fandt vi motorvejen mod Görlitz og grænsen til Polen.
Det var med lidt blandede følelser, at vi skulle ind i et østland
- ville de undersøge bilen og os fra ende til anden - ville der være problemer med hundene osv.
Alt sammen bekymringer, der bundede i uvidenhed og gamle (måske sande dengang) myter om østlandene.
Da det kom til stykket gik alt glat.
Jo, vi skulle vise pas ved grænsen, men "vores" grænsebetjent var venlig, snaksaglig og selv hundeejer,
og syntes det var vældig morsomt at vores 3 eksemplarer sad og gøede af ham inde bag ruden.

Vi anede intet om kursen på polske zloty, men fandt hurtigt ud af, at mange ting sikkert var billigere i Polen end i Tyskland.
Det første vi mødte i Polen var 3 kæmpe supermarkeder ca. 500 meter fra grænsen.
Vi købte ind til ca. 1/3 af danske priser - fandt vi ud af senere.

Vi kiggede på landkortet efter noget, der lød bekendt og som måske havde en campingplads.
Valget faldt på byen Jelenia Góra - en relativt stor by, og på kortet var der en campingplads.
De ca. 60 km ad landevejen gik med at se på et lidt kedeligt landskab og mange meget forfaldne landsbyer.
Polen er absolut et lavindkomstområde set med EU øjne
- og nok i bund og grund lidt forhutlet, i alt fald for en forvænt dansker.

Jelenia Góra belv fundet - og skilte mod campingpladsen, men vi fandt den aldrig.
Vi fandt dog en anden campingplads i en lille by nogle kilometer senere.

Her brillerede Andy, vores nye omplaceringshund, ved at tage r..... på os og sprøjte ud af døren i samme sekund den blev åbnet.
Han er bange for andre hunde - og nu havde han, som et varmesøgende missil,
direkte kurs mod en løs hund længere inde på pladsen.
Han stoppede heldigvis et stykke fra den anden hund, og vi fik ham fanget ind uden at der var sket nogen skade.
Og vi indkasserede med et hvast blik, at "hunde skal være i snor" fra campingpladsejeren
- den anden løse hunds ejer, var der ikke nogen, der sagde noget til.
Hundene fortæller mere på www.philana.dk

Vi havde et par gode dage på campingpladsen med nogle gode gåture både med og uden hunde.
Uden hunde fandt vi en hyggelig lille by med et langt butiksstrøg, et gammelt slot, kurbade
- og et par regnskyl, der ville noget.
Med hunde kom vi igennem en gade, hvor alle havde hunde
- store hunde der stod bag hegnet og fortalte, at vi kunne bare skrubbe af med vores hunde.
Dér fik Andy nok af at råbe af andre hunde
- han klappede ørerne helt ind til hovedet og fortsatte hastigt helt ligeud, fuldstændig inkognito.

Derefter skulle vi videre - og det betød hjemover.
Vi ville gerne køre ad landevejen i Polen op nordpå til Stettin, og derefter dreje ind i Tyskland og køre til Rügen - en lille ø i Østersøen.

Men landeveje er langsomme, og inden længe holdt vi i kø pga. både vejarbejde og ulykker.
Vi ændrede planer og sigtede mod en sydligere indgang til Tyskland,
men inden vi nåede dertil overnattede vi på en campingplads tæt på grænsen, og ejet af et par hollændere.

Næste dag kom vi igen til Tyskland, kørte gennem nogle smukke områder nord i Mecklenburg-Vorpommern
og endte på en af de mest rædselsfulde campingpladser, vi nogensinde har set.
Pladsen og "pladsmutter" var sådan set helt ok, men der var befængt med fastliggere,
som havde bygget hele huse udenom deres campingvogn.

Det lignede mest en dansk havekoloni.
Det havde i vores øjne intet med en campingplads at gøre, og de få fastliggere som var der,
virkede heller ikke som om de havde specielt meget lyst til et par danske nomader med 3 hunde.
Vi har set lignende pladser i Tyskland, og tror, at det må have noget at gøre med skatter, afgifter og tilladelser på kolonihaver.

Næste morgen kørte vi til Stralsund, over broen og ud på Rügen.
Vi skulle helt ud på den nordlige spids, Kap Arkona - også kaldet Tysklands Nordkap.
Efter en smuk tur gennem skov og lange stræk med badehoteller, parkerer man et par km. fra Kap Arkona.
Der var mange mennesker på fodturen - og mange hunde, men det gik nu helt pænt.
Og det var turen værd - flot udsigt over Østersøen og gamle fyrtårne, souvenirboder og det hele.

På turen samme vej tilbage nød vi en kold øl på en udendørs "bierstube"
- og med levende musik.
Det var næsten synd - den stakkels musiker spillede en glimrende guitar - stort set kun for os.

Vi kom tilbage til Hymse, og så gik turen bare hjemad.....

En kort, men god tur til ukendte områder.
Vi fik set mange ting, som godt kunne være værd at udforske nærmere en anden gang.

Tyskland viste endnu en gang, at det har rigtig mange smukke steder - man skal bare køre væk fra motorvejen, så er de der.
Tyskerne er flinke mennesker.
Måske snakker de ikke andet end tysk, men så klares skærene med vores skoletysk, deres par brokker på engelsk og lidt krops- og tegnsprog.

Polen skulle vi nok lige vænne os til.
Polakkerne er skam rare nok, men var lidt "fremmedartede" - så russisk grove i deres træk og så anderledes en "fattig" levevis.
Ud over sprogbarrieren (vi oplevede at stå i et supermarked og fatte intet af hvad kassemanden sagde),
så er det nok stadig vores fordomme om hvad østeuropæere er for nogle størrelser, der hersker.

På den anden side er det jo netop en af grundene, til at vi rejser ud.
Vi vil jo gerne opleve anderledes kulturer og netop udfordres på vores tanker og fordomme om et land og dets folk.