29. september - 5. oktober
Mandag blev det sommer igen.
Vinden lagde sig en del og solen strålede lystigt, så det næsten er som
da vi kom for 3 uger siden.
Vi var på stranden, hvor bølgerne stadig er høje og larmende,
men Paco klarede at ligge i lang tid og bare kigge - det går fremad.
Vi gik på Hostallet og spiste sen frokost - tortilla
med skinke.
Dejligt at sidde udendørs og spise sidst i september.
Bagefter prøvede vi at gå op ad de meget stejle gader,
men det ville Anettes knæ desværre ikke være med til, så vi tøffede
stille og roligt ned igen.
I stedet blev det til en kop café con leche på torvet,
mens vi ventede på, at butikkerne skulle åbne igen efter siestaen.
Ellers er vi så småt begyndt at forberede os på at
skulle hjem igen.
Vi har vasket tøj og snakket lidt om ruten hjem.
Vi kører herfra onsdag morgen, og regner måske med at tage en "fridag"
et sted i Frankrig, men det afhænger lidt af vejret på turen.
Lige nu ser det ud til, at der kun er 10-15 grader og måske regnvejr
lige så snart vi krydser Pyrenæerne.
Hvis det passer kunne vi nok godt finde på bare at køre hjem hurtigst
muligt - vi får se.
Cyklerne blev spændt bag på Hymse tirsdag,
tørresnoren rullet sammen,
vandtankene blev tømt og fyldt, campingpladsen blev betalt (det er 4.
gang vi er her og vi har endnu ikke betalt for hundene)
og så var vi vist egentlig klar til at trille nordpå.
Det var lige før vi bare røg i ventetilstand, men det går jo ikke.
I stedet fik vi gået en lang tur uden hunde - langt ud af stranden,
forbi torvet og ud til udkanten af byen.
Det var nu hyggeligt nok, at se den del også - de grimme blå timeshare
lejligheder er færdige nu,
men det så ikke ud til at der var solgt nogle endnu.
Derefter landede vi på Los Arcos til en farvel øl,
vi vinkede til Antonio og Maria fra La Brisa på torvet,
og så gik vi på La Pergola for at sige "a luego" (på gensyn) til Manolo,
Maria, Pepe og alle de andre.
Der var ingen!!!!
Jo, Pepe passede baren, men ellers var der ikke en sjæl vi kendte -
øv...
Vi blev der lidt, men endte med bare at fortælle Pepe,
at vi tog hjem næste morgen, så tak for denne gang og hils Manolo mange
gange.
Så gik vi hjem og luftede hunde - og da vi var på vej tilbage ad
strandpromenaden kom Manolo racende forbi i bil.
Han satte farten ned og hilste lidt overrasket - det var første gang han
så vi havde hunde med.
Det gik dog for hurtigt til at vi kunne nå at sige farvel.
Vi overvejede et kort sekund at gå tilbage på Pergola, men syntes
alligevel det var for fjollet.
Vi skulle jo også op i bare nogenlunde ordentlig tid i morgen........
Vi VAR oppe i nogenlunde ordentlig tid onsdag og
fik pakket det sidste sammen.
Absolut sidste punkt inden afgang er altid strømmen - vi skal nemlig
lige have lavet en kande kaffe eller to,
så vi har noget at køre på, og kaffemaskinen er meget hurtigere end
vand-i-gryde-på-gasblus.
Og så tøffede vi afsted......
Vi skulle selvfølgelig have hvidløg og olivenolie med hjem, så vi havde
fundet en Carrefour (Bilka)
i Elche, knap 400 km ud af motorvejen, og bedt Bodil i GPS'en om at
finde derhen.
Det gik fint de første 399 km, men så mente Bodil, at nu var vi der og
meldte "ankomst" midt på motorvejen.
Der var hverken Carrefour eller afkørsel eller noget, der lignede.
Bodil fik os fra motorvejen ved næste afkørsel - og lavede samme nummer
en gang til....
"Ankomst" midt i overhalingsbanen.
Vi opgav og kørte videre, og regnede med at vi skulle af vejen inde i
landet til Valencia.
Det kom vi ikke....om det var Bodil eller chaufføren er ikke helt klart,
men under alle omstændigheder landede vi på den dyre betalingsmotorvej
langs kysten.
Nå, her havde vi været før, og vi mente begge at kunne huske, at man kan
se en Carrefour fra vejen i Benidorm.
Det var rigtigt, og Bodil kunne finde den - vi kunne ikke helt, så det
blev til lidt frem og tilbage,
men vi fik købt vores 10 liter jomfru olivenolie og 1,5 kilo hvidløg, så
vi var glade.
Nu skulle der jo sådan set bare ædes nogle kilometer,
så det gjorde vi, og endte på en rasteplads syd for Tarragona, hvor vi
overnattede.
Torsdag røg vi uden problemer forbi Barcelona
og videre nordpå.
Vi stoppede på den sidste rasteplads i Spanien og købte et par
bocadillos, en liter mælk til kaffen og billige cigaretter
og så var vi i Frankrig.
Frankrig er nu også pænt, men lidt køligere end Spanien.
Vi havde jo snakket om at tage en overliggerdag et sted syd for Lyon.
Vi holdt en sen eftermiddagspause ved Montpellier og kiggede på
muligheder.
Det endte med at mulighedernes placering, kombineret med Bodils
træfsikkerhed og ikke mindst den temmelig grå himmel,
fik os til at beslutte os for bare at køre hjem.
Der er jo ikke meget sjov ved en overliggerdag, hvis den er befængt med
koldt og trist vejr.
Vi valgte vist rigtigt, for vi havde ikke kørt langt,
før det begyndte at regne - og det blev det sådan set ved med.
Igennem Lyon med alle motorvejsmuligheder, og efter en sightseeingtur i
forstæderne kom vi nordpå.
Vi sov fremragende på en rasteplads ved Bourg en Bresse.
Fredag skiftede det mellem regn og tørvejr, ind
imellem så vi solen,
men det meste af tiden hang der sorte skyer og truede.
Vi blev færdige med Frankrig og kort inde i Tyskland kørte vi fra
motorvejen,
for at finde et sted langs Rhinen at gå tur med dyrene.
Vi kørte ca. 200 m, og så over Rhinen, og dermed tilbage i Frankrig.
Det gjorde nu ikke noget, men der var ikke lige gå tur steder, så vi
fortsatte og kørte over kanalen mellem Rhin og Rhone floderne.
Her i Fessenheim lå der et stort elværk med kæmpe dæmning og sluser og
det hele.
Vi kørte over dæmningen og gik en dejlig tur langs kanalen i fint
solskin.
Derefter gik det videre nordpå uden trafikale eller
andre problemer.
Vi var inde på en rasteplads og spise den obligatoriske schnitzel.
Denne gang blev det en schnitzel mit pommes og uden sovs af nogen art.
Det var vist ok, og vi fik vores schnitzel-lyst styret for mindst det
næste års tid.
Vi endte på en stor rasteplads ved Harzen - og tændte varmen i bilen.
Der var kun 5-6 grader udenfor.......brrrrrrr...
Vi var nærmest tidligt oppe lørdag, og trillede
videre forbi Hannover og Hamburg.
I Hamburg mødte vi turens første bilkø. Den var lang, men gik heldigvis
aldrig helt i stå,
så vi kom da videre. Der var faktisk tæt trafik hele vejen til Flensburg
- det havde vi ikke lige ventet.
Over den danske grænse og de sidste 150 km, og så var vi hjemme kl.
16.30
til stor fornøjelse for hundene, der tog en ordentlig tur uden snor i
haven.
|