SPANIEN 2004 - GIRONA OG BARCELONA

I slutningen af marts 2004 var vi på en lille hurtig tur til Nordspanien.
Egentlig skulle turen slet ikke med her, for vi kørte overhovedet ikke i autocamper - vi fløj.
Den kommer med alligevel fordi det var første gang vi var i Girona.
Og det passer så heller ikke - vi har været her engang før, for at anmelde et tyveri,
men dengang så vi ikke meget af den kønne by.

Vi startede med at køre i bil til Kastrup og derfra med fly til Barcelona.
Fra lufthavnen tog vi "s-toget" ind til Barcelona og den store Sants banegård.
Her lykkedes det os både at få lidt at spise og at finde ud af at købe billetter til toget til Girona.
Togturen tog en times tid gennem forårsgrønne landskaber.

Girona er en gammel by ved Rio Onyar. Floden løber tværs gennem byen og deler mellem den gamle og nye by.
Langs floden ligger huse i alle mulige farver og bygget ud over bredden.
Det er et ret fantastisk skue i forårssolen. Da vi var der lå temperaturen på 15 - 20 grader om eftermiddagen.
Morgen og aften var der noget koldere, og de marmorgulve i husene, der ellers er så rare om sommeren,
var en blandet fornøjelse at sætte sine bare tæer på om morgenen.

Den ældste del af byen er et gammelt jødisk kvarter, hvor gaderne er så smalle,
at det føles som om man kan nå tværs over med armene.
Her kører de lokale rask væk i små lastbiler og med høj fart.
På billedet er vi på vej ned fra en af de store kirker - ned mod det jødiske kvarter og floden.

Efter et par dage i Girona gik turen tilbage til Barcelona.
Her havde vi været før, men havde ikke set så meget af arkitekten Gaudís værker.
Det havde vi besluttet os for, at vi ville denne gang.
 

Her er det den ufærdige kirke La Sagrada Familia.
Kirken er Gaudís hovedværk, men han døde desværre uden at bygningsværket var færdigt.
Det er det stadig ikke, men man regner med at kirken er helt klar om ca. 30 år.

Der er figurer overalt på La Sagrada Familia.
Vi undrede os over, at de alle ser meget triste ud, men fandt senere ud af,
at de symboliserer Jesu lidelseshistorie.

Casa Mila var den første store bygning Gaudí lavede.
Folk i Barcelona var ikke begejstrede og kaldte huset for "La Pedrera" - stenbruddet.
Det siges, at der ikke er en eneste ret vinkel i huset.

Vi fik kigget på flere Gaudí huse, gået en tur på Ramblaen, drukket café con leche på fortovscaféer,
inden det danske vintervejr igen kaldte.
Taxaturen til lufthavnen viste sig at blive en besværlig affære.
Der var det årlige maratonløb i Barcelona, så halvdelen af byen var spærret af
og den stakkels chauffør måtte ud på store (og dyre) omveje, inden vi omsider nåede lufthavnen i tide.

© 2007 - Faarborg.dk