EIFEL BJERGENE, WAXWEILER 2005

På flere af vores ferier har vi kørt igennem Eifel bjergene, i det vestlige Tyskland, og der er ufatteligt smukt.
Med en langhåret hund, der har det svært med at køre langt i bil og endnu sværere med for meget varme, var det jo
oplagt at udforske de tyske bjerge lidt mere. Vi har fået vores nye brugte camper. Rojalita, ( Lille røde)
som den straks kom til at hedde, og den kan jo ikke bare stå der på parkeringspladsen og kede sig. Vi har
syet de nye gardiner og købt markise, nye stole, bord og alverdens andre uundværlige dimser og dingenoter til hende.

Et imponerende skue, synes vi, ligesom der nu er plads nok til det hele, og vognen er stadig overskuelig at køre.

Philana har fået sikkerhedssele og er til stor utilfredshed, fastlåst på bagsædet. Det var ikke ret sjovt de første
kilometer, synes hun; men efter noget tid, fandt hun sig i det og holdt op med at pjevse. Da vi havde sovet
i bilen, synes hun faktisk det var helt hyggeligt at være i den.

Til gengæld mente Philana at det var noget nær en katastrofe, når en af os gik væk fra vognen. Her har Søren tilladt
at gå i bad - og hun holder øje med om han nu kommer til skade, når han går uden at tage hende med.
Det var i øvrigt lidt bøvlet at finde campingplads i Waxweiler. Den første vi kom til, som vi havde set på en
tidligere tur med en superbeliggenhed ud til floden, var ikke med offentlig adgang blev vi nærmest vredt belært
om af en fastligger der. Se det stod der jo ikke noget om nogen steder, tværtimod. Heldigvis var der skilte
der viste hen til en anden plads og jo der kunne vi godt være, også med hund. Pladsen var ikke noget særligt,
okay stor, glimrende faciliteter, pænt og rent. Så fint fint til et par dages ferie.

Der var en god gå-tur-med-hunden-sti langs med floden. Den hyggede vi os meget med.
Der har sikkert også været mange andre gode vandrestier, men - som sædvanlig - hvis der ikke hænger et
kæmpestort skilt hvor der står "SØREN OG ANETTE: DET ER LIGE HER!!!!" - så finder vi det aldrig.

Et lille kig ud i byen fra Waxweilers eneste café.

På vej hjem, gik vi tur i Euskirchen, en lille by, lige syd for Køln. Der er hyggeligt, masser af kunst i gader og
en rigtig rar stemning.

Det bliver ikke sidste gang vi hopper af motorvejen i Tyskland og besøger nogle af disse idylliske byer.

© 2007 - Faarborg.dk