Camping Æblehaven 2005

Camping Æblehaven - august 2005

Vores første "alting"
Vores første "rigtige" camper, "Rojalita", var ny for os, og vi havde lige fået en ny hund, Dagmar.
Det var også første gang vi skulle campere i Danmark.

Vi havde snakket en del om hvor vi skulle hen på weekendtur
- og Anette var blevet enig med sig om, at det skulle Søren helt og holdent bestemme.
Han holdt en del møder med sig, og researchede meget på nettet
- og endte med at finde frem til Camping Æblehaven ved Ringkøbing.

Anette blev hentet i Rojalita efter arbejde fredag eftermiddag, og så gik turen ud over de ukendte stepper.
Det tog lidt længere tid end vi egentlig havde regnet med,
at det skulle tage at komme til bestemmelsesstedet, men det gik endda.

Vi fik købt campingpas og installeret os på vores plads.
Der var ikke mange mennesker på pladsen sidst i august, men det passede os nu fint.
Fredag aften gik med almindelig "falden ned" og afslapning.
Vi luftede selvfølgelig også hundene - og først her blev sløret løftet for valget af campingplads.

Naboen til Æblehaven er nemlig en hundeskov.
En skov, der er indhegnet, og hvor hundene må løbe frit og uden snor
- selvfølgelig under ejers fulde kontrol og ansvar.
Og til overflod var der også agilitybane på pladsen.
Vores hunde havde ikke prøvet agility ("forhindringsløb" for hunde) på daværende tidspunkt,
men de viste stor interesse for de forskellige spring og tunneller
- og har også siden vist, at de faktisk er gode til det.

Skoven prøvede vi til stor nydelse for hundene både lørdag og søndag,
og ellers gik dagene i regnvejr meget med at slappe af,
og finde os til rette i denne måde at holde weekendferie på.
Hundene klarede det fint, både Philana, og ikke mindst Dagmar som kun havde været hos os i 2 uger.

vi fik afprøvet både vores nye markise og sidestykkerne dertil
- og fandt ud af at sidestykkerne var for lange, men det fandt vi senere en løsning for.
Campingpladsen var god. Meget venlige værter og en rar plads med god plads til og forståelse for hundene.
Vi var enige om, at vi gerne vil komme igen.
Det har vi nu ikke været endnu, men mon ikke det kommer.